Wolturnus Denmark

Om Wolturnus

Wolturnus servicio oficial Batec Mobility en DinamarcaWolturnus er en dansk virksomhed, der producerer håndlavede kørestole og håndcykler af høj kvalitet. Samtidig er Wolturnus totalleverandør af mobilitetshjælpemidler i Danmark.
Vi tror på, at en kørestol skal være en forlængelse af kroppen og give brugeren størst mulig frihed til at tage del i livet med venner og familie. For at opnå denne følelse, skal kørestolen passe perfekt til brugeren af den. Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor tilpasser vi vores kørestole til den enkelte.

Foruden vores kørestole, forhandler Wolturnus en række andre hjælpemidler, der alle har til formål at skabe komfort og frihed for brugeren. Vi forhandler blandt andet en række hjælpemotorer, der kan spændes på kørestolen og dermed bidrage til kørestolsbrugerens selvstændighed, komfort og livskvalitet.

Wolturnus og Batec

I Danmark forhandler vi hjælpemotorer fra Batec, fordi disse hjælpemotorer er af høj kvalitet – noget vi vægter højt og som går igen i hele vores produktportefølje. Batecs hjælpemotorer kan alle monteres på Wolturnus’ kørestole med et diskret beslag samt på de fleste andre kørestole på markedet.
Wolturnus har mange års erfaring med Batecs produkter, og vores kompetente personale står klar til at vejlede og hjælpe med prøveture og fremvisninger.
Læs mere om Batec: https://wolturnus.dk/da/produkter/hjaelpemotorer/batec-mobility